vilkår & fragt

English/Engelsk

 

GENEREL INFORMATION

Juridisk navn: Daiiys ApS
Juridisk enhed: Anpartsselskab (ApS)
CVR. nr.: 38699237
Adresse: Fynsvej 17, 4600 Køge, Danmark
E-mail: hey@daiiys.com
Telefonnr.: (+45) 88 63 80 10

Vores website, under webadressen www.daiiys.com, er drevet af Daiiys ApS (”daiiys”/”DAIIYS”) og er registeret på adressen Fynsvej 17, 4600 Køge, Danmark (CVR nr.: 38699237). Med referencer til ”vi”, ”os” og ”vores” menes der Daiiys og med referencer til  ”dig” og ”din” menes der den person, der anvender dette website. 

De følgende handelsbetingelser gælder for al brug af Daiiys’ website. Ved at lægge en bestilling på daiiys.com, bekræfter du at have læst, forstået og accepteret disse handelsbetingelser. Bemærk venligst, at disse betingelser kan ændre sig når som helst, uden varsel, og at det derfor er dit ansvar, som forbruger, at læse disse handelsbetingelser, inden du foretager et køb. Hvis du har nogle spørgsmål til vores handelsbetingelser, så kontakt os, før du gennemfører et køb. 

PRISER & BETALING

Prisen på et produkt er den pris, som er angivet på daiiys.com på det tidspunkt, du gennemfører købet. Prisen for fragt er synlig på checkout-siden og på din ordrebekræftelse. Der tages forbehold for udsolgte varer og alle bestillinger skal accepteres af Daiiys. Pris og lagerbeholdning kan ændres, når som helst, uden varsel. Alle priser er inkl. moms og eventuelle andre skatter. Daiiys er ikke forpligtet til at sælge en vare, der har en forkert pris. Daiiys vil til gengæld straks rette fejlen, skulle det ske, at prisen er forkert. 

Når du bestiller varer, så bekræfter du, at alle oplysninger ved bestillingstidspunktet er korrekte og fyldestgørende. Din købskontrakt ved køb på daiiys.com er mellem dig og Daiiys ApS. Du bekræfter ligeledes, at alle køb foretaget af dig er til dit eget private forbrug i dit hjemland, og ikke er foretaget med henblik på videresalg.

Vi bestræber os på at alle produktbeskrivelser, specifikationer og priser for vores produkter på websitet er korrekte. Produktinformationer og specifikationer er ikke bindende, men er nøje beskrevet med formålet at give en generel beskrivelse af hvert produkt. Der må tages højde for eventuelle farveforskelle; billederne kommer tæt på farverne, som produkterne har i virkeligheden. Vi kan dog ikke tage ansvar for forskelle i farverne forårsaget af forskelle i browser software eller devices (computere, mobiler, tablets mv.). 

Betaling kan foregå enten med Dankort, Visa, MasterCard, American Express og andre kreditkort. Betalingen foretages af Stripe, som er en autoriseret og certificeret betalingsleverandør for at sikre dine betalingsoplysninger. Det betyder, at dine betalingsoplysninger er krypterede, så hverken daiiys.com eller andre kan tilgå dine betalingsoplysninger. Det er ikke muligt for hverken betalingsleverandøren eller daiiys.com at trække et større beløb, end det du har godkendt ved gennemførelsen af købet. Beløbet trækkes først fra dit kort, når vi har afsendt din bestilling.

FRAGT

På nuværende tidspunkt leverer vi kun til Danmark. Vi sender til nærmeste pakkested, og du får besked, når du kan hente din pakke. Leveringstiden er mellem 3-5 hverdage for alle varer, vi har på lager. Daiiys ApS er ansvarlig for varerne indtil, du modtager dem.

FRAGT I DANMARK

Vi tilbyder en fast lav fragtpris på 15 DKK for ordrer inden for Danmarks grænser.

RETUR

Du kan naturligvis returnere dine varer, hvis du fortryder dit køb. Du kan returnere dine varer inden for 14 dage efter modtagelsen, så længe varerne returneres i perfekt stand og helst i den forsendelsesemballage, som du modtog dem i, eller anden ligeledes forsvarlig forsendelsesemballage. Bemærk, at vi ikke dækker fragtomkostningen ved returnering af pakken, og at vi ikke modtager returpakker uden forsendelse eller pakker sendt med efterkrav. Vi indsætter dine penge på dit betalingskort inden for 14 dage efter, at vi har modtaget din returnede pakke.

Returner varen til:

Daiiys ApS
ATT: Retur
Fynsvej 17
4600 Køge
Danmark

GARANTI

Når du handler på daiiys.com har du 24 måneders garanti. Det vil sige, at hvis en vare, mod forventning, er defekt, så kan vi tilbyde dig at få varen repareret, ombyttet til en ny, give dig pengene tilbage, eller et afslag i prisen – alt afhængig af den specifikke situation. For at benytte garantien, er det et krav, at klagen er rimelig, og at defekten ikke er opstået som følge af forkert brug, eller anden ødelæggende adfærd. Du skal klage til os inden for ”rimelig tid”, efter du har opdaget defekten. Hvis du klager inden for 2 måneder, efter at du har opdaget fejlen, så vil klagen anses for at være foretaget inden for rimelig tid. Hvis din klage er berettiget, så vil vi dække dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid returneres i forsvarlig forsendelsesemballage, og husk at få en kvittering på, at du har sendt varen tilbage til os, så vi kan dække din fragtomkostning. Når du returnerer din vare, så beskriv venligst årsagen, så detaljeret som muligt. Bemærk, vi modtager ikke pakker uden forsendelse eller pakker sendt med efterkrav.

Send varen til:

Daiiys ApS
Fynsvej 17
4600 Køge
Danmark

Hvis du har nogle spørgsmål vedrørende disse handelsvilkår eller vedrørende fragt, så send os en mail på hey@daiiys.com, så gør vi vores bedste for at hjælpe dig.